mandag den 28. februar 2011

Stofindkøb i Rema1000

Da jeg i eftermiddags skulle købe ind til aftensmad kom jeg hjem med lidt mere end aftensmaden ;)

Med i indkøbskurven kom disse to stykker stof :) Der var rigtig mange flotte at vælge imellem, så jeg havde svært ved at vælge! Stykkerne er 200 x 140 cm og koster kun 79 kr.! Så hvis man er på udkig efter flotte bomuldsstoffer til en billig pris, så er den lokale Rema1000 helt sikkert et besøg værd! :)

søndag den 27. februar 2011

En farverig fødselsdagsgave

Jeg har en barndomsveninde, som elsker farver! Vi plejer at kalda hendes stil for "Tivoli", fordi hun elsker stærke farver :)
Hun har fødselsdag i dag, og hun ønsker sig en tehætte til sin lille La Cafetiére tekande. Jeg tænkte meget og længe over, hvilke farver jeg skulle vælge, og til sidst kom jeg frem til, at der skulle rigtig mange farver på!

Så på ydersiden har den dette farverige patchworkstof fra Panduro Hobby og en lille gul knap på toppen.....

Og hvis nu hun på et tidspunkt skulle blive træt af alle farverne, så kan hun bare vende den på vrangen, hvor den har dette stof i sort og hvid :)

Weekend-krea

Jeg har det med at lave mig et lille samlebånd, når jeg skal igang med at sy noget......og det gjorde jeg også i fredags, da jeg skulle lave 4 strikkepindeetui'er......som så blev til 6 stk.!

Og sådan ser de ud :) Jeg har tænkt mig, at de fleste skal være gaver, men måske jeg sætter et enkelt eller to til salg i min butik :) Etui'erne er til KnitPro pinde og wirer.

Det første pinkfarvede og blomstrede euti har jeg tænkt mig skal være en fødselsdagsgave til min kusine, som rigtig godt kan lide GreenGate, så jeg håber, at hun kommer til at lide den :)

Etui'erne er indrette på samme måde som mit eget (prototypen ;), hvor pindene ligger på en side, og wirene ligger i fire små lommer på den modsatte side.

Der er lommer til pinde nr. 3-3,5-4-4,5-5-5,5-6-6,5-7-8-9-10-12-15

I kan se flere billeder af etui'erne på min hjemmeside :)

torsdag den 24. februar 2011

Strikkepindeetui version 2.1 ;)

Jeg nåede lige at få et nyt strikkeetui færdigt inden jeg må løbe ud af døren til strikkekursus :) Og etui'et er med i tasken ;)

Nu har jeg wirene på den ene side og pindene på modsat side......jeg mangler dog de helt store størrelser i pindene.....

Formiddagsproduktion

Så har jeg lavet forsøg nr. 2 på at lave et strikkepindeetui.....er stadig ikke helt tilfreds....synes, at det er lidt for 'slasket' i det.......men her får I nogle billeder af det og hækkleetui'et :)

Her ses strikkepindeetui'et (det blå) og hækklenåleetui'et (grå med rød/pink)

Begge etui'er er pink på indersiden.......

Dette er stadig kun et forsøg, så farverne passer ikke helt sammen ;)

Sådan er strikkepindeetui'et indrettet........det næste skal indrettes lidt anderledes.....og unden det hvide kantbånd, som jeg måtte sy på for at skjule en fejl ;) Siden med pindene bliver meget tungere end den med wirene, så det giver lidt ubalance......har ikke helt regnet ud, hvordan jeg løser det problem.......

Hækklenåleetui'et er noget mindre.....

Jeg er nogenlunde tilfreds med etui'et, men jeg kunne godt tænke mig at høre, om I har nogle gode råd til, hvordan jeg kan få elastikken til at blive helt lige?? Hver gang jeg syede over den, så blev den skubbet lidt ned - selv om jeg forsøgte at holde den på plads!

tirsdag den 22. februar 2011

En rigtig god fødselsdagsgave!

Jeg har helt glemt at vise jer en rigtig god fødselsdagsgave, som jeg fik tidligere på måneden. Det er en taske til rundpinde fra Namaste. Den er super smart, fordi den gør det nemt at holde styr på alle rundpindene.....og så er farven også super dejligt ;)

Den er indrettet med lommer, så man kan sortere pindene efter størrelse......

....en lomme til hver størrelse......

Jeg strikker næsten udelukkende med mine KnitPro strikkepinde, men jeg har ikke alle størrelserne og slet ikke nogen af dem, som er 40 cm, så de gode gamle bambus- og metal-strikkepinde kommer i brug engang imellem. Og det er super dejligt at have helt styr på dem, fordi før endte det ofte med, at jeg troede, at jeg ikke havde en størrelse, og gik derfor ud for at købe den.....og da jeg så fik sorteret i mine rundpinde, så havde jeg flere af samme størrelse og længde! Men nu har jeg helt styr på alle mine rundpinde ;)

Tasken kan købes her :)

mandag den 21. februar 2011

Hjælp!

Jeg har tænkt mig at lave et strikkepindeetui, og jeg gik igang med et her i weekenden.......men det gik helt galt! Jeg brugte denne vejledning, hvor der står, at man skal bruge pladevat. Pladevatten var ALT for tyk, så etui'et kom til at fylde meget.

Jeg havde tænkt mig at lave et etui, som ikke fyldte så meget, så det var nemt at tage med, når man skulle have nogle pinde med til en strikkeklub eller et kursus. Så det er en ommer!

Har I nogle idéer eller gode råd til, hvad jeg kan bruge istedet for pladevat? Jeg har fået et forslag om bare at lave den uden pladevat, men jeg er bange for, at den bliver for 'slasket'. Jeg kunne tænke mig, at den var lidt stiv i den, men samtidig ikke fylder for meget.

Så gik der hækling i den!

I rigtig lang tid har jeg ville gå igang med at hækkle et tæppe. Først tænkte jeg, at det skulle være med oldemorsfirkanter, men så faldt jeg for grannystripes istedet. Og i går faldt jeg over en vejledning her til, hvordan man kommer igang. Jeg måtte liiiige prøve at hækle lidt, og det resulterede i, at jeg gik igang med at hækle et tæppe, som er ca. 1,5 m bredt!

Jeg blev helt bidt af det, så der blev hæklet over 7 striber, inden jeg gik i seng. Det tager rigtig lang tid og meget garn at hækle en stribe, så det her bliver et langtidsprojekt.
Jeg har tænkt mig, at tæppet udelukkende skal strikkes af garn, som jeg har - jeg må ikke købet noget nyt til tæppet. Men jeg er ikke helt sikker på, om jeg har garn nok til hele tæppet. Jeg har primært brugt Sirri-garn, men også nogle andre rester, som jeg har liggende.

Men nu er det tilbage til lektierne, som jeg forsømte i går pga. hæklingen ;)

søndag den 20. februar 2011

Barselsgave :)

Så blev jeg endelig færdig med barselsgaven til min barndomsveninde, som fik en lille pige for et par dage siden. Efterhånden har jeg fået strikket en del af baby-trøjerne, da jeg strikker en hver gang en af vores venner får børn, og der er et rigtig babyboom i øjeblikket ;)

Denne gang har jeg valgt at hækle dobbelt kant på, så den bliver lidt mere markant, og det synes jeg fungerer helt fint :)

Mit værksted

Jeg har flere gange set opfordringer på forskellige blogger om at vise "arbejdspladsen" frem. Den opfordring tager jeg så op nu, så her får I et billede af min arbejdsstation :)


Sådan ser det ud, når jeg er i det kreative hjørne :) Vi bor i en 50m2 ungdomsbolig, så plads er der ikke meget af! Så jeg overtager hele spisebordet og det meste af stuen, når jeg skal igang med noget. Godt, at jeg har en tålmodig kæreste ;)

lørdag den 19. februar 2011

Store sy-dag :)

Så har der været gang i symaskinen og overlockeren igen :) Alle de flotte stoffer, som jeg har købt, skulle laves til computertasker, tasker til Nintento DS, puder, tehætter og andre ting, som jeg lige må vente med at nævne, da de er fødselsdagsgaver ;) Jeg havde sat hele weekenden af til syning, men jeg klarede næsten det hele på kun én dag! :)

Jeg har det sidste år prøvet at kombinere strik og syning, og idéen om en taske til min bærbare computer har ligget inde i mit hoved rigtig længe. Nu er den så endelig blevet til virkelighed :) Jeg har strikket den som et store stykke på min strikkemaskine, og så har jeg syet den sammen. Jeg er selv ret tilfreds med den :) Jeg mangler lige at sy bunden sammen - det gemmer jeg til strikkekursus i næste uge, da sammensyning af strik er på programmet ;)

Jeg har foret tasken med bomuldsstof, så hårene fra garnet ikke kommer til at genere computerens vifte.

Jeg havde også dette lysebrune og orangefarvede strikkede stykke liggende, og det er nu blevet til en lille taske/etui til Nintendo DS :) Jeg har ikke nogen Nintendo selv, så den er bare lavet ud fra nogle mål, som jeg fandt på nettet. Nu må jeg lige finde en der har en Nintendo for at se, om den passer...... :)

onsdag den 16. februar 2011

Strikkekursus

Så er der strikkekursus på programmet senere :) I dag skal vi lære mere om mønsterberegning. Det har jeg lidt erfaring med, men jeg håber på, at jeg kan lære noget mere og måske lære nogle små tricks :)

I sidste uge var emnet "Farvestrik" - det var lige mig ;)
Først skulle vi lave en strikkeprøve, hvor vi skulle strikke med dominans. Det havde jeg ikke prøvet før, så det var sjovt at prøve. Men det var noget af en udfordring, fordi jeg strikker på den færøsk måde, hvor man har garnet på højre pegefinger. Og vores underviser (og alle de andre deltagere) strikker på dansk måde - med garnet på venstre hånd. Så jeg måtte lige prøve mig frem til, hvordan det skulle gøres.

Strikkeprøven

Og så fik vi lektier for......vi skulle strikke en strikkeprøve med farveskift- a'la Kaffe Fassett. Det var rigtig sjovt at prøve :) Det er helt sikker noget, som jeg vil bruge til nogle strikkeprojekter i fremtiden :)

Strikkeprøve med Kaffe Fassett-teknikken

Indkøb til næste sæson :)

Så er mit stof-lager ved at være på plads til den kommende krea-sæson ;)
Jeg er så heldig at have en rigtig god veninde, som er super god til at sy, og som også har en bil........så vi smuttede en 'lille' tur ud i Stof&Stil ;) Det er jo nærmest et mekka for kreative sjæle! De havde rigtig mange flotte stoffer, og jeg fik købt lidt med hjem ;)

Dagens 'fangst' i Stof&Stil ;)

Og i mandags fik jeg eeeeeendelig tid til at tage ud på Østerbro for at besøge Husflid :) Jeg havde hørt fra rigtig mange, at det var en super spændende butik, så jeg havde høje forventninger. Og alligevel overgik butikken alle mine forventninger! Den er simpelthen fantastisk! Jeg har ikke ord til at beskrive det, som jeg oplevede i butikken! Det var en farve-eksplosion af de helt store, og der var så mange spændende ting at se! Jeg kunne tilbringe en hel dag derinde! ;) Der var rigtig mange retro-ting, så hvis man ikke lige er til det, så er det måske ikke den store oplevelse. Jeg er hoppet med på retrobølgen, men jeg lader den ikke dominere min stil.

Jeg fik købt et retro dynebetræk med røde blomster og et pudebetræk med gule blomster hos Husflid :)

søndag den 13. februar 2011

Det første af de tre færdig....

Så er det første af de tre strikkeprojekter, som jeg er igang med, færdigt! :) Det blev børnesweateren til bySlavi :) Nu skal Slavi lige godkende den, så I må lige vente til at få at se hele sweateren. Men her er en lille forsmag ;)

Normalt giver 3-1 = 2, men jeg har en veninde, som er sat til at føde meget snart, så jeg slog lige nogle masker op til en lille fødselgave, så jeg er stadig igang med 3 strikkeprojekter ;)

lørdag den 12. februar 2011

Loppe-shopping :)


Jeg har fået en ny hobby: Loppemarkeder! ;) De sidste to årene har jeg besøgt de store loppemarkeder her i København ca. 2-3 årligt. Jeg synes, at det er rigtig hyggeligt og sjovt at gå rundt og lede efter nogle specifikke ting eller bare lade sig inspirere. Jeg plejer ikke at købe så meget, men jeg finder altid et eller andet sjovt.
I dag var der så blevet tur til KB-hallen - for første gang for mit vedkommende. Der var rigtig mange gode ting imellem, og jeg endte med at slæbe en del med hjem ;)
Den gule kagedåse har jeg fra min farfars hus, og nu har den så fået selskab af to røde og en hvid dåse :) Og brikkerne med den store blomst kunne jeg bare ikke lade ligge! Jeg synes, at de er SÅ flotte! Gemalen er ikke så glad for flower-power, så jeg tror, at jeg gemmer dem til venindebesøg ;)

Og rammerne her kunne jeg heller ikke lade ligge! Jeg har tænkt mig at finde nogle flotte, gamle, sort/hvid billeder af mine bedsteforældre og et af mine reserve-bedsteforældre til at komme i rammerne.

Nu er det ellers tilbage til strikningen.......har forhåbninger om, at noget måske bliver færdigt her i weekenden ;)

fredag den 11. februar 2011

Strikkekursus :)

For godt en uge siden startede jeg på et strikkekursus, som hedder "Strik 2". Underviser er Louise Klindt. Vi er 12 damer, som hver torsdag aften mødes til 3 timers strik. Vi lærer mange grundlæggende ting, som jeg aldrig rigtig har lært, fordi jeg er jo næsten selvlært og er bare hoppet ud i det hver gang, og så har jeg bare 'følt' mig frem.
Strikkeprøven fra igår

Første gang skulle vi strikke en white-on-white taske i damaskmønster. Jeg må ærligt indrømme, at det var bestemt ikke noget, som fik tændt min strikkelyst! Men i går skulle vi lære dominans og nogle farvestrikteknikker, som jeg desværre ikke kan huske navnene på. Det var rigtig noget for mig! :) Nu har vi så lektier for til næste gang, og jeg er rigtig spændt på at komme igang. Men jeg har lige et par andre ting, som skal gøres færdige inden jeg går igang med lektierne.

Jeg er, som tidligere nævnt, igang med 3 forskellige strikkeprojekter lige nu.....her kommer en lille update..... :)
bySlavi-modellem begynder så småt at tage form......skal mødes med ham på mandag, så jeg har nok at se til her i weekenden ;)

fødselsdagsgaven har fået farver på..... :)

.....og færøsweateren begynder også at tage form.... :)

lørdag den 5. februar 2011

Nyt katalog! :) + gratis rester

Så er der kommet nyt katalog fra Stof&Stil! :) Og jeg er allerede blevet fristet af alt for mange stoffer! Der er flere retro-stoffer og super flotte farver! :) Nu er jeg igang med at skrive indkøbsliste, fordi jeg skal snart en tur til Roskilde ;)

(billede fra stofogstil.dk)

I forbindelse med, at jeg har planer om at købe flere stoffer til min i forvejen alt for store stofsamling, så har jeg kigget det hele igennem, og jeg har fundet nogle stofstykker, som er så små, at jeg ikke kan bruge dem til noget. Istedet for at smide stykkerne ud, så tænkte jeg, at nogen af jer, der laver patchwork, kunne måske bruge dem til noget. Så hvis du kommer forbi og afhenter stofferne eller betaler portoen, så får du dem gratis :)

Nogle af stykkerne er helt små, mens andre er lidt større......

onsdag den 2. februar 2011

En gammel uvane.....

Jeg har det med at starte på flere strikkeprojekter samtidigt! Jeg ved ikke helt, hvorfor jeg gør det......måske keder jeg mig, hvis jeg kun 'må' være igang med et strikkeprojekt ad gangen. I øjeblikket er jeg igang med tre forskellige projekter.....

Og nu går jeg helt i panik, når jeg ser alt det, som Halla får lavet her for tiden! Hun har lavet så mange fantastisk flotte ting her i januar! Så jeg føler at jeg er super doven i forhold til hende! ;) Så jeg må hellere vise, at jeg er igang med noget....... ;)


Det første projekt er en figurstrikket sweater til migselv, hvor jeg har valgt et traditionelt færøsk mønster......
Næste projekt er udviklingen af en strikkeopskrift for min gode ven Slavi, hvor jeg strikker en sweater (og laver opskriften samtidigt), som så (når jeg engang er færdig) kan hentes gratis i hans netbutik :)

Og det sidste strikkeprojekt er en fødselsdagsgave til en lille fyr i opgaven, som bliver 1 år i marts. Jeg har tænkt mig, at det skal blive en drenge-version af "hjerte-sweatern", som jeg strikkede til jul......jeg havde strikket næsten op til ærmegabet, da jeg opdagede, at den var ALT for stor........det grå garn er åbenbart meget tykkere end det hvid garn, som hjerte-sweateren er strikket af...... :/ Då nu er jeg startet forfra!

Det bliver spændende at se, hvilket projekt jeg bliver færdig med først :)